Scener med skjulte genstande er en af de to primære typer gameplay i June's Journey. Din opgave er at finde nogle genstande, som er "skjult" i billedet. Nederst i skærmbilledet er der en liste over de genstande, du skal finde. Når du får øje på en genstand, skal du klikke/trykke på den for at fjerne den fra listen. Når der ikke er flere genstande på listen, har du vundet!



Jo hurtigere du finder genstandene, desto højere score opnår du. Du mister point, hvis du trykker på den forkerte genstand, eller hvis du trykker et sted, hvor der ikke er nogen genstand, så vær hurtig ... men ikke FOR hurtig.

Når du finder en genstand, vil du sommetider se en kuffert komme til syne og flyve til toppen af skærmen. Det betyder, at du har fundet en fantastisk bonus. Til sidst i scenen, når din score beregnes, vil kufferternes belønninger også blive afsløret.

Hvis du har svært ved at finde noget på listen, skal du trykke på elpæren i nederste højre hjørne for at få et tip, og en genstand på listen vil blive markeret. Tips er gratis, men det tager lidt tid at genoplade dem efter hver brug.



I hver scene kan du få op til fem stjerner, og hver af dem kræver flere point end den forrige for at få den. Stjerner hjælper dig med at komme videre i spillet og afdække mere af historien. Du kan også finde spor i scener med skjulte genstande. Første gang, du spiller en ny scene, finder du det første spor. Når du spiller en scene og har fået den tredje stjerne i scenen, finder du det andet spor. Spor er vigtige for at komme videre i historien, så sørg for at finde dem alle.  



Hvert kapitel indeholder fem scener med skjulte genstande og en Adventurescene til slut. For at oplåse scener med skjulte genstande skal du samle nok blomster ved at dekorere Orchid Island, og finde de to spor i den foregående scene.