1. Hvad betyder lager?

Er det tid til at skifte ud i dekorationerne? Så kan dit lager være en stor hjælp! Hvis du får lyst til at fjerne dekorationer fra din ø, uanset om det er for et kort øjeblik eller for en hel sæson, skal du bare åbne dit lager og lægge dem der!

Når du har lagt en dekoration på lager, kan du til hver en tid vende tilbage til lageret og trække en dekoration ud på din ø. Det er sjovt og let at bruge lageret, når du omorganiserer dine dekorationer og flytter dem fra et sted til et andet. Din ø kommer til at se fantastisk ud!

2. Hvornår og hvordan kan jeg tilgå mit lager?

Lageret bliver låst op, når du når til KAPITEL 5. Du skal ikke bekymre dig om noget. Når øjeblikket er inde, får du besøg af mr. Talbot, der forklarer dig, hvordan det fungerer.

Mr. Talbot har arbejdet med lageret i lang tid, og vi tror, at ventetiden vil vise sig at være det værd. Det er let at tilgå lageret, og du kan endda lægge dekorationer på lager på forskellige måder.

Hvis du vil åbne dit lager, skal du først og fremmest rykke nærmere fragtskibet, der ligger ved broen ind til Orchid Island. Dernæst skal du blot trykke på det, og så åbner lageret sig med alt sit indhold. Bagefter kan du flytte dig lige hen, hvor du vil på øen, og forsætte med at dekorere.

Men det er ikke den eneste måde at lægge dekorationer på lager på. Du kan også trykke på en vilkårlig dekoration for at få denne menu frem, som du måske allerede kender:

Når denne menu dukker op, kan du trykke på lager-ikonet (det orange i midten), og så åbner panelet sig, og dekorationen bliver lagt på lager.

En anden let og hurtig måde til at lægge dine dekorationer på lager er at trække dem ind på lageret, når det er åbent. Prøv det, det er alle tiders!

Når du har lagt nogle ting på lager, vil du sikkert gerne placere dem på din ø igen. Så skal du bare trække tingene ud på din ø.

Du kan også trykke på dekorationerne direkte i skuffen. På den måde kan du se, hvordan de vil se ud på de ledige områder, der er på din ø.

Der er en sidste måde, som du kan åbne dit lager på, og den kan være ekstra smart, hvis du gerne vil tilgå lageret hurtigt. Tryk et vilkårligt sted på din ø i tre sekunder, indtil lagerskuffen åbner.

Vi anbefaler, at du prøver at lægge ting på lager og tage dem ud igen, for at finde den måde, der føles bedst for dig. Når du gør det, kan du holde øje med, hvordan antallet af blomster ændrer sig på blomstermåleren (se Spørgsmål 5 for mere information).

3. Hvorfor kan jeg ikke åbne lageret igen?

Lageret bliver låst helt op, når du når til KAPITEL 5. Indtil da kan du kun tilgå lageret, hvis du modtager en gave (se Spørgsmål 9 for at læse mere om gaver), og du kan kun tilgå det for at hente gaven ud på din ø.

4. Hvor mange dekorationer kan jeg lægge på lager?

Vi har bygget lageret for at gøre det så sjovt for dig som muligt, og derfor kan du lægge så mange dekorationer på lager, som du vil. Desuden koster det ikke noget, og du får adgang til dets fulde kapacitet permanent og gratis.

5. Hvor bliver mine blomster af, når jeg lægger dekorationer på lager?

Der er noget, du skal vide om lageret: Når du lægger en dekoration på lager, lægges blomsterne også på lager.

Hvis du atter vil have de blomster til at tælle med blandt blomsterne på din ø, skal du sætte dekorationen tilbage på din ø. Blomster forsvinder aldrig helt, når du lægger dekorationer på lager, de er bare i "venteposition".
Så hvis du ser dit blomsterantal (ved siden af Junes ansigt) falde, betyder det, at du har lagt mange dekorationer og deres blomster på lager. Prøv at tage nogle dekorationer ud fra lageret og sætte dem tilbage på øen. Så vil du se, at antallet af blomster stiger igen.

6. Hvordan er dekorationerne ordnet på mit lager?

Den sidste ting, du har lagt på lager, vil altid stå først. På den måde kan du altid finde dine yndlingsting hurtigt.

Og alle eksemplarer af samme ting vil blive lagt i samme felt. Hvis du for eksempel har 10 stykker vej, vil det se sådan ud:


Når du placer et stykke vej på din ø, vil du se, at du stadig har ni tilbage på lager.
En anden ting du skal huske, når du ser dine dekorationer igennem, er, at de er ordnet i kategorier for at give overblik.

Disse kategorier er følgende (fra højre mod venstre): ALLE TING, SAMLEOBJEKTER, DEKORATIONER og SÆSONTING. For at navigere imellem dem skal du bare trykke på ikonerne i bunden af dit lager:



7. Hvorfor har nogle af dekorationerne en rød sløjfe?


Har du set de ting med en stor rød sløjfe i toppen af dit lager? Det er gaver!
Den gode nyhed er, at du ikke skal være nervøs for at gå glip af nogle gaver, for din båd vil straks give dig besked ved at vise dette ikon:



Når en sæson er slut, bliver alle de sæsondekorationer, du har samlet (og som du ikke har placeret på din ø i løbet af sæsonen), placeret på dit lager som en gave.

Du modtager også sæsonens hovedpræmie som en gave på dit lager, hvis du ikke placerer den straks, når du har vundet den.

Så tag dine gaver, og placér dem på din ø når som helst. Så snart du gør dette, vil deres blomsterværdi tælle med i dit samlede antal blomster.

8. Hvor bliver mine sæsondekorationer af, når en sæson slutter?

Når en sæson er slut, bliver alle dekorationerne fra Stjernekasser og hovedpræmier, som du ikke har placeret, lagt på dit lager. Der kan du let finde dem i toppen af hver kategori.

9. Er der noget, som jeg ikke kan lægge på lager?

Der er nogle få ting, som du ikke kan lægge på lager på din båd:
> Forhindringer såsom sten eller træer
> Dekorationer under konstruktion
> Bygninger
> Landemærker

Alle øvrige dekorationer kan lægges på lager når som helst, og så tit du vil!