Til forskel fra de hemmeligheder, som dine yndlingskarakterer gemmer på, er det ikke et mysterium at spille Hemmeligheder! Ligesom i de almindelige kapitler skal du bruge Energi for at spille scener, men denne event kræver en særlig Hemmelig energi.
Du kan få din Energi til at række længere ved at se en reklame, inden du spiller en scene. Du skal så bruge mindre Hemmelig energi for at spille scener, i et begrænset tidsrum.
Når først du har trykket på Spil, skal du finde alle de skjulte genstande, inden tiden løber ud. Der er to forskellige tilstande: Ord-tilstand og Silhuet-tilstand.
Ord-tilstand: Du kender allerede Ord-tilstand, fra når du spiller almindelige kapitler: Find genstandene på listen.
Silhuet-tilstand: Du skal identificere genstandene på deres form.
Når runden er slut, er din score afgørende for dine fremskridt i en scene. Bliv ved med at vinde for få fantastiske belønninger og afdække historien.
De bonusser, der følger med din score, er de samme som i almindelige kapitler:
● En kædebonus for at finde genstande i hurtig rækkefølge
● En tidsbonus for at gennemføre en scene hurtigt
● En præcisionsbonus for at trykke på de rigtige genstande uden fejl
Til forskel fra det almindelige gameplay bliver brugen af hints ikke fratrukket din score, så tøv ikke med at bruge dem jævnligt!
Hvis timeren løber ud, inden du har fundet alle genstandene, mister du alle point, du har optjent i scenen, samt din sejrsrække. Det er ikke verdens undergang, men for nogle få diamanter kan du gemme din række, få ekstra tid og et gratis hint!